0 Menu

Pope Hats 2

kr50,00 / On Sale

Af Ethan Rilly
Udgivelsesdato: 2/6 2014
40 sider sort/hvid, klammehæftet
ISBN: 978-87-93164-00-0

I anden del af Pope Hats følger vi igen de to veninder Frances og Vickie og deres ven Peter. Vickies skuespilkarriere udvikler sig, mens Frances bliver forfremmet og lærer sin nye excentriske chef at kende.
Sidst i hæftet er der nogle andre korte, men glimrende serier fra Rillys hånd.
Der gik lang tid mellem Pope Hats 1 og Pope Hats 2, og det kan mærkes. Der har været tid til at øve sig, og hvor det første nummer kan føles lidt søgende, er Rilly her i absolut topform både tegne- og fortællemæssigt.

Den prisbelønnede canadiske tegner og forfatter Ethan Rilly fra Montreal er en hemmelighedsfuld ung mand i tyverne, som har studeret psykologi på McGill University.
Rilly printede selv sine første mini-seriehæfter og forærede dem væk til sine venner, men i 2008 modtog han et legat fra The Xeric Foundation, som satte ham i stand til at selvudgive det første nummer af serien Pope Hats. Siden har han tegnet i lang tid på et nu opgivet graphic novel-projekt, inden han vendte tilbage til sit yndlingsformat, seriehæfterne, der i dag udgives af Adhouse Books.
Han arbejder sideløbende som illustrator for flere forskellige magasiner.
Rilly har bl.a. modtaget en Joe Shuster Award og en Doug Wright Spotlight Award for sit arbejde.

Læseprøve